Vision

Visionen er at skabe et scenarie om forhandlinger, magt og tro.

Med det mener vi, at vi i samarbejde med spillerne gerne vil skabe et scenarie der handler om de konflikter der opstår når man sætter to forskellige kulturer sammen i en lille by. Hvilke forhandling skal til, når alle gerne vil have en bid af den kage, der desværre ikke er stor nok?

Scenariet ligger op til åbne og offentlige konflikter spillerne imellem.

Korsfærd er sat i en mytisk middealderverden. En verden med rødder i den danske middelalder. Scenariet foregår i er en verden der har ligeså mange traditioner, som det har plads til at spillerne kan sætte deres eget præg på den. Vikinger og middelalder kan alle forholde sig til.

Selve spilverdenen er et eventyrligt, men også mørkt og mytisk sted. Tænk Witcher og Game of Thrones, i stedet for Narnia. Folk til scenariet har på den ene eller anden måde mistet deres hjem og dem de holdt af. Enten fordi der kom en flok stormænd og tog det fra dem, eller fordi de har tabt alt i en blodig borgerkrig, og et efterfølgende korstog.

Der bliver ikke lavet individuelle roller, men arrangørerne vil gerne stå klar til at brainstorme gruppekoncepter, hjælpe med relationer grupperne imellem. Det er vores erfaring, at de relationer folk selv planlægger, er dem, de rent faktisk også spiller på og får noget ud af til scenariet.

Visionen med scenariet er at alle grupper har et mål at gå efter. Om det så er at blive konge af området, kongens drost, at beholde sine vendiske traditioner, eller blot at få et stykke land man kan kalde sit eget. Ideen med at spille et forhandlingsscenarie, er at der ikke er nok til alle. Man bliver nødt til at arbejde for at nå sine mål, og nogen gange kan det være ligeså fedt at tabe med stil, som at ende med kronen på sit hoved.

For de der ønsker et mere afslappet sommerscenarie, er det også muligt at spille lokale krofolk, beværtninger, bordeller, og handlende. Korsfærd er også hvis man ønsker et solidt opsat sommerscenarie, uden at forhandlinger behøver at være i højsædet.

Dette er sommerscenariet for store armbevægelser, magtkampe, karikerede skurke, bemærkelsesværdige helte, og uforglemmelige stunder. Vi håber at vi kommer til at dele dem med jer alle.

null