Torns urtehus

Finn Torn, ung – Andreas Skov Jensen
Finn Torn er en ung mand med rigtig meget at vise, han er slags bror og søger altid konflikter med folk der ikke viser respekt. Han er den sidste af hans slægt, da de alle mistede livet i krigen og nu forsøger han at finde sit sted i denne verden.

Asgeir Torn, gammel – Kasper Lykke J
En gammel konservativ mand som er stærkt kritisk overfor den Hvide Krist og dets følge, dog er han venlig og godsindet mod alle Vendere. Historier og sange har Asgeir nok af, og han elsker at synge samt fortælle løs. Dødens skygge er ham nær, og han lever ikke til mange flere somre, han ønsker derfor at kunne lære alt sin viden om den gamle tro og Vendernes historie fra sig.

Alruna Torn, middelaldrende – Susanna Synnøve Magnussen Griis Skouboe
Alruna var datter af en Vølve, og blev fra tidlig alder oplært i urtebrug. Et par mørke møder med skoven skræmte hende, og hun prøvede at vende familien ryggen ved at flytte til Arkona og blive Skjoldmø. Her blev hun gift med en Urtekyndig mand, som hun nu deler børn med. Mand og børn har styret Urtehuset, mens Alruna ofte drog væk på togter. Da korsfarerne kom, blev hun hårdt såret i kampen, og hun forbander, at hun ikke døde på slagmarken. Nu er hun bundet til sin stok og sit gamle urtehverv for overlevelse, mens hun langsomt pines ihjel af sine sår. Hun er en ældre, streng kvinde med højlydte meninger. Hun gør alt for at gøre resten af familien bæredygtig nok til at klare sig, når hun og manden går bort.

Vislav Torn, ung – Asger Lakkenborg Christiansen
Vislav Torn er familien Torns yngste søn, og kendt som lidt af en nytænker, modsat resten af familien. Han er en gemytlig ung mand, der sjældent bliver vred og let bliver begejstret. Han er tilgivende over for de fremmedes sære skikke, og fascineret af deres teknologi og levevis. Han kæmpede ikke i krigen, og siges at være hurtig til bens… onde tunger vil kalde ham både en kujon og en svækling.

Vala Torn, ung – Rachel Bendtsen
Vala er førstefødt. Det er hendes pligt at blive gift først til en vigtig familie ligemeget hvad hjertet siger. Hun drømmer selv om ægte kærlighed og allerhelst med en der respekterer skoven. Hun beskæftiger sig med at samle urter til Urtehuset samt at distribuere disse. Hun er tiltrukket skoven og dens mysterier.