Tilmeldte Vendere

Brødrene Hvid

Kontaktperson: Martin Lytje

“Blandt vendere findes der mange legender. En af dem handler om skibet ”Den hvide basalisk”. Styret af Ulgrim den udødelige, en mand der både var berygtet for sin snarrådighed og for at overleve både slag, snigmord og baghold. Den hvide basalisk drog længere end andre skibe og kom ofte tilbage med større bytte. Men prisen for at være ombord var stor. Ved optag i besætningen måtte en vender afgive sin æts navn og blive en del af ætten Hvid. Han var nu en del af en familie kun døden kunne skille ham fra.

Da Dalfolket landede i Venderland var Ulgrim og hans flagskib “Den hvide basalisk” ingen steder at se. For Ulgrim var og hans mænd var atter engang sejlet til fjerne egne og de første kampe foregik uden dem.

To uger senere slog Ulgrim og hans folk til mod dalfolket. I et natteangreb brændte de store dele af dalfolkets flåde. Dage senere modtog Ulgrim et brev. Det siges at han så snart han havde læst det, kastede brevet i bålet. Herefter beordrede han sine folk til at marchere indlands mod et mødested. På vejen faldt besætningen i et nøje planlagt baghold. Af den hvide basilisks besætning på 60 mand overlevede 20 bagholdet. Hver anden af disse blev henrettet og Ulgrim’s kropsdele blev parteret og sendt til alle dele af venderland, som skræk og advarsel for hvad der skete ved stormændenes fjender.

De resterende besætningsmedlemmer slog sig efter de sidste kampe knækkede ned i Arkona. Her tog de navnet ”Brødrene Hvid”. De sidder nu tungt på træhandlen i byen og tilbyder sikkerhed for dem der ønsker at vove sig ud i områdets skove, hvor alt ellers kan ske. Der er ofte fest hos brødrene Hvid. Rygter siger at det er fordi stilheden bringer fortidens spøgelser i live.”

 

Yndlingeætten

Kontaktperson: Cecilie Nemeth

Vi er Ynglinge-æten, og vores forfædre var vølverne og de vise i landet.
Vi bar traditionerne og fortællingerne, kulturens ritualer og kontakten til ånderne som vores byrde og vores børns byrde, fra fødsel til grav.
Til hverdag er vi urtekyndige, historiefortællere og byrde-bærere (vi tager imod jeres hjerteproblemer og tanker der er tabt for ære, og finder måder at hjælpe på).
Men vores ældste blev brændt, og vores tro på de første, smidt til jorden. Vores store pæle hugget til brænde, og vores ånder fordrevet.
Vi er bøjede som græsstrå, men ikke knækkede.
Vi har stadig vores rituelle kapper, og vores forfædres knogler, dem har de udefrakommende ikke taget fra os.
Og vi finder os i deres kristne tro, men rygterne går, at vil man renses fra dåbens forbandelse og finde tilbage til de Første, så kan man finde os om natten, dybt inde i skoven, udføre ritualer ikke helt ufarlige.