Stridsland

Henrik Skjold, voksen – Per W. Frederiksen
Kommer senere..

Abel Stridsland, middelaldrene – Mike Astrup Hallund
Abel er fætter til den gamle Hr. Stridsland og er derfor iblandt familiens ældste. Dog er Abel langt fra en traditionel Stridsland. Som 8 årig blev Abel sendt med sin far til Venderland, i håb om at starte stor økonomisk handel imellem familien Stridsland og den lokale Vender konge tæt ved grænsen. Abel blev overladt til Venderne som en del af forretningsaftalen og skulle leve som dem så længe aftalen varede. Abel kom i lærer hos byens Gode og blev oplært i medicinens kunst. Efter 37 år i Venderland så Abel sin families banner igen ved korstoget til Venderland. Her blev han fundet af hirdmænd af Stridsland på slagmarken, ifærd med at udøve lægehjælp på Vendere. Abel blev ført til den gamle Hr. Stridsland, som tog Abel ind i slægten igen, hvor han nu agerer rådsmand for familien.

Esther Morgenstjerne, voksen – Louise Bisbo Johnsen
Esther Morgenstjerne har været en del af Stridsland familien siden hendes fødsel. Faderen, Ludvig Morgenstjerne var Hirdmand af Stridsland og da han døde var Esther så velinkorporeret i hær- og krigsføring, strategier og taktikker, at den gamle Hr. Stridsland ikke kunne undvære hende og måtte indsætte hende i faderens sted. Siden da, har Esther Morgenstjerne bevist sit værd for Stridsland familien i hendes loyale ånd, både i tidligere slag og den seneste krig, hvor hun altid står på forreste linje og forsvarer familien.

Erik Stridsland, ung – Christian Niclas Christiansen
Erik Stridsland er det eneste barn der kom ud af hans far og mors ægteskab. Erik har gennem hele sit liv brugt meget tid sammen med sin mor, da hans far næsten altid har været ude at udføre sine pligter som Kongens Marsk og senere hen i krig. Dette har ledt til en smule beskyttet opvækst, dog er Erik nu ved at være ved en alder hvor han burde kunne tage mere ansvar i familien især eftersom hans bedstefar som er familie overhoved ikke længere er ved så godt helbred. Erik er sat frem af Familien Stridsland som kandidat til Marsk titlen og ville jo være den perfekte kandidat da hans far jo også var det og det dermed bør ligge i blodet.

Eva Stridsland, voksen – Mai Isager Nielsen
Eneste barn af stormand Stridsland. Desværre i faderens øjne var hun født det forkerte køn. Alt for hurtigt blev hun ægtet ind i naboslægten Krondahl, så arvinger kunne komme til, og Stridsland ville bestå, i og med ægtemanden tog Stridsland navnet. En arving kom, den fineste lille dreng! Eva var for første gang i hendes da korte liv lykkelig. Han var og er jo stadig perfekt, og stadig efter 17 somre beskytter hun ham som var han porcelæn. Oprøret gjorde hende til enke, og med faderens nedadgående helbred og sind måtte hun tage større del i familiens gøren og laden, men i en mandsdomineret familie og korsfærdens tid er det ikke nemt. Hendes søn er hendes håb! Dog ser ikke alle det store lys i ham, som hun ser. Hun ønsker det bedste for Stridsland, men ind i mellem virker familien til at modarbejde sig selv. Hun frygter, at hendes far ikke længere kan lede og at hendes søn skal overtage for tidligt uden at være klar til. Men Stridsland må bestå!

Magnus Stridsland, gammel – Rasmus Hornbæk
Den ærvidige, meget fromme og MEGET kristne overhovede for Stridsland

Elias Hammer, ung – Thomas Nørlem Micheelsen
Elias Hammer er en stolt hirdman af familien Stridsland, og hans familie har tjent Stridsland i mange generationer. Han har fået den, ifølge Eva Stridsland, ærværdige opgave at passe sønnen Erik Stridsland. På Elias ansigt kan man dog se skyggen af følelsen af, at det tydeligt ikke er meget mere end en glorificeret barnepasnings tjans, eller også er han bange for, at det er en straf. Uden for pligter øver Elias sig på de finere kunstarter, han øver sig på at skrive, så han en dag kan lave de skønneste digte. Han befinder sig udemærket blandt venderne, da han værdsætter deres mere åbne og ærlige tilgang til livet.