Høgsholt

Ridder Stig, voksen – Martin Bay Thomsen
Ridder Stig har været i Høgsholt hirden i mange år, og da den unge Hr. Magnus Høgsholt blev overhoved for slægten slog han Stig til ridder, da de to er gamle drukkammerater. Dette har selvfølgelig skabt en del vrede blandt flere hirdmænd med mere erfaring, da de ikke mener at Stig var den, der fortjente ridderslaget. Stig agerer, som hr. Høgsholdt, ofte ud fra føleser og lyst, og er derfor ofte afhænig af hans kone Hedvigs råd og støtte. Blandt folk går Ridder Stig under navnet Skyggen eller Ridder Skygge, da hans imponerende højde gør at de fleste, der står overfor ham vil finde dem selv i skygge uanset vejr og sol. Ridder Stigs tid går dog oftest med at følge sin nye herre og besøge beværtninger og voldgæste deres naboer, men det er trods alt den eneste måde at beskytte sit overhoved…

Henrik Harm, voksen – Kristian Holmslykke Østergaard
Henrik Harm er en erfaren hirdmand for familien Høgsholt. Henrik var ven med det forrige familie overhoved, men efter vennens tidlige død, blev han vred på verden og specielt de forbistrede vendere.

Frk. Katarina Griffenhjelm, ung – Zarah Vestergaard
Den stakkels fortabte Griffenhjelm, der også var i kloster med Frk. Høgsholt, da tyske lejesvende stormede hendes slægts gård og brændte alle hendes slægtninge levende. Siden da forsatte hun som terne hos Slægten Høgsholt, der har taget sig af hende. Nogle vil måske endda sige at Hr. Høgsholt har været lidt for god til at trøste hende… Den unge Frk. katarina har kun had til overs for de folk, der fejlede i at komme hendes slægt til undsætning, så hendes familiemedlemmer måtte lade livet til kongens usle lejesvende fra syd. Det godt ske at Frk. Griffenhjelm ikke har en mønt til sit navn, og ikke gør sig som noget passende parti, men et gammel og ædelt navn bærer hun dog stadig…

Didrik Honningmund, ung – Victor Lundhede Christensen
Didrik er vandrende musikant, historiefortæller og sanger. Han har det svære job at holde styr på Høgsholtslægtens mange, mange, mange heltebedrifter (der er så mange), og han er hyret til at nedfælde Hr. Høgsholts liv på papir, til når han snarligt bliver konge af det nye rige. Den unge skjald har dog mistet sin muse for ganske nyligt og er desperat på udkig efter en ny til at inspirere ham til nye sange og fortællinger…

Isac af Pommeren, voksen – Patrick Møller
Bag ethvert succesfuld fortagende står en klog og lærd mand og i Høgsholts tilfælde står jøden Isac af Pommern. I de flestes øjne var hele slægten på fattiggården, hvis de ikke havde den snu jøde til forsigtigt at dreje hver eneste mønt i regnskabet. Isac lever dog altid livet en smule farligt for alle ved at det var jøderne, der dræbte Jesus, og han er ifølge kristen lov tvunget til at bære det gule jøde mærke synligt på sin krop til enhver tid.

Margrethe Høgsholt, ung – Anne Heselaa Johansen
Efter at have været ”spærret inde” i kloster under borgerkrigen er Frk Høgsholt endeligt lukket ud igen, og er klar til at hjælpe sin yngre bror, med at skabe sig en magtbase i det nyerobrede venderland. Hendes tid i nonnekloster var selvfølgelig for egen beskyttelses skyld og har ikke haft noget at gøre med uanstændig opførelse, specielt ikke hvis man spørger Frk. Høgsholt selv. Mange kunne måske mene at Høgsholts slægtens nyvundne ambitioner i venderland udspringer af hende mere end det nye overhoved. Eftersom Margrethe har været i kloster ved hun nok gerne hvad Jesus og Gud mener og vil have og disse holdninger presser hun gerne ned over hovedet på andre, for hvis de ikke synes det samme som hende er de jo dårligt kristne. Frk. Høgsholt bruger derfor masser af tid på diverse Guds gerninger, såsom at fodre de fattige stakler med levninger og taler stærkt for alle trælles frigivning, uagtet økonomiske konsekvenser. Dette foregår altid sammen med hendes andre frelste søstre, i deres egen påfund, Skt. Agnes Orden.

Hedvig Brækarm, voksen – Tora de Boer
Hedvig er en af de to mest erfarne i Høgsholt hirden og gift med Ridder Stig, hvilket har gjort at hun har støttet ham, som den nye ridder i slægten overfor de andre hirdmænd, selv da de andre hirdmænd var imod det. Nogen onde tunger ville måske mene, at hun er mere fortjenende for den ære som tilfalder hendes mand og det burde være hende som leder de våbenføre mænd for høgsholdt, frem for at stå i hendes mands ”skygge”, men det er selvfølgelig kun ondt sladder fordi hedvig altid holder hånden over hendes mand. Hun har efterhånden set lidt af hvert og ser måske endda frem til at kunne slå sig ned fri for kamp og stridigheder, men indtil da er hun kendt for at brække armene på de, der står i hendes vej med et præcist slag af hendes stridskølle.

Magnus Høgsholdt, ung – Christian Bonde Andersen
Magnus Høgsholdt er ofte stor i slaget, da han altid har måtte råbe højt for at blive hørt over sin nu afdøde storebror, den tidligere arving til Høgsholdt slægten. Magnus har ikke været vant til ansvar, da der før ikke var så meget på spil. Han har levet for sjov og spas, øl og hor, og for jagten, både på damer og på vildt. Nu finder han sig selv som arving og skal pludselig til at bestemme…