Tilmeldte stormandsslægter

Krondahl

Kontaktperson: Jacob Nellemann

Heraldik: Kronhjort på blå og orange.

Slægten Krondahl er en gammel og ædel slægt. I mange generationer har de været Stormænd og hersket over deres eget land med en fast men retfærdig hånd.

Udover at indhente skatter fra mange frodige landbrug styrede familien også et af Dalens største transportfirmaer.

Den nuværende arving og yngste søn, William Krondahl, har i sin ungdom været ude blandt landets handlende som lærling hos familiens forretningsrelationer, og har været med til at bygge familiefirmaet op til den pragt den var, inden oprøret.

Selvom William har levet meget af livet i glasset og i favnen på ungmøer og malkepiger, så er han fast besluttet på at ære sin faders minde og gøre dét som er bedst for hans familie.

Ved hans side står lillesøster Astrid, evigt loyal og beundrende. Desværre er Williams frigjorte og lystige tendenser smittet af på unge Astrid.

Dog vejer familien overalt for den unge kvinde, og hun støtter Willliams kamp for velstand med løftet pande, sammen med Williams broders enke, en lille håndfuld trofaste hirdmænd og Astrids livslange hofdame.

 

Drachenfelt

Kontaktperson: Allan Davidsen

Heraldik: En lindorm på sort og gul.

”Drachenfeld med sølv og ild, Drachenfeld min vrede er ej mild”. Således går den populære vise om den magtfulde, rige og indflydelsesrige Drachenfeld Slægt.

Men ak ve, efter at have deltaget i det fejlslagne oprør hjemme i dalen, har faldet været langt og hårdt, for slægten. Alle troede ellers at det var gamle Hr. Drachenfeld, der var ved at sætte sig selv i stilling som kommende konge i vendernes land, men efter at være beskyldt for fejhed, faldt han og størstedelen af slægtens hird udenfor Arkonas volde i de sidste angreb.

Nu står slægten tilbage med to unge uprøvede familiemedlemmer, og uden gamle Hr. Drachenfeld til at holde hånd i hanke og lede med skånselsløs grusomhed, er det ikke til at sige om slægten stadig aspirerer mod kongemagten…

 

Høgsholt

Kontaktperson: Anne H. Johansen

Heraldik: En hvid høg på blåt skjold.

Høgen flyver med vinden… Dette er Høgsholtslægtens valgsprog. Mange vil måske mene at et bedre valgsprog ville være: Høgen holder mange fester. Høgen giver gaver og skraber for dem, der er højere på strå. Høgen kommer altid for sent når der er fare på færde, eller andre fantasifulde påfund.

Feje tunger ville sige at Høgsholt var meget sen til at slutte sig til oprøret og endnu fejere tunger ville sige at Høgsholt måske ikke løftede deres del af arbejdet under korstoget. Dette er dog falske udsagn hvis man spørger en Høgsholt, til den fest de har inviteret til imens de skænker vin og gaver til dig.

Slægten har dog mistet deres fader og overhoved under borgerkrigen og ældste søn tidligt i korstoget. Spørgsmålet er nu hvad det tilbageværende søskendepars ambitioner er i det nye rige, der skal skabes i Venderland…

 

Thorgeir

Kontaktperson: Jon Horsleben

Heraldik: En valknude i rød, hvid og sort

Historisk set har Thorgeir altid været til den grove og krigeriske side. De har generelt altid været ærekære, hidsige og med hang til kamp og vold. I tiden før Dal-landet blev kristent fik disse tendenser ofte afløb i årlige togter mod bl.a. Venderlandet. Rigdommene og trællene bragt hjem fra disse togter dannede grundstenen til Thorgeirnes velstand og status.

Da kristendommen gjorde sit indtog i Dal-landet, ændrede meget sig for Thorgeirne. Trælleri blev set som ukristent, og over et par generationer blev stort set alle trælle gjort til frie folk.
Også deres tradition med togter blev erklæret ukristent og krigerisk, og derfor blev de årlige togter også afviklet – i hvert fald officielt. Det var alment kendt at unge Thorgeir-folk og hirdmænd ofte tog på “handelsrejser” og ikke alle kom hjem igen, men det faktum vendte kirken og kongen det blinde øje til.
Med deres to største indtægtskilder taget fra dem, måtte de ærekære Thorgeir folk forny sig eller gå til grunde. De folk som hirdmænd og stormænd tidligere havde set ned på, blev deres redning. fåre- og kvægavlen voksede hurtigt på Thorgeirs Ø, og hurtigt begyndte det at rygtes i Dal-landet at det bedste uld og læder kom fra øen, og hvis man skulle have kvalitetshusdyr, skulle det være fra Thorgeir. Håndværksfolk nød også godt af kristendommen, og specielt smedene kom til sin ret og smedede til stadighed bedre og bedre udstyr som solgtes i hele Dal-landet og endda så langt som til Kejserriget.

Da oprøret begyndte at ulme, var Thorgeir en af de slægter der pustede kraftigst til flammen. de havde før næsten set deres levebrød gå til grunde, ville ikke risikere det samme med ophævelsen af stavnsbåndet. Hirden blev samlet, der blev kaldt til ledding og henover efteråret og vinteren stod kampene blodigt. Da foråret kom, og de kejserlige lejesvende med det, var Thorgeir slægten blødt næsten ud.

Under de hårde kampe på korstoget tyndes der yderligere ud i Thorgeirs slægt og folk. Ved det afgørende slag er de eneste nulevende i slægten Halfdan, Stridbjørn og unge Asla. Skæbnen vil at en uheldig pil rammer Halfdan, og efter mange timers uværdig kamp mod sin egen krop, må Asla give ham dødstødet og derved fred, som det er tradition for Thorgeire der er ved at lide en uværdig død. Med tåre i øjnene må hun nu indtage sin position som slægtens overhoved, og forsøge at redde hvad der er tilbage af den…

 

Sølvstierne

Kontaktperson: Maya Hindsberg

Heraldik: Sølvstierne på hvid og sort.

Slægten Sølverstierne var tidligere kendt som slægten der kunne købe sig til og fra alt. Slægtens enorme formue stammede fra de sølvminer som den var i besiddelse af. Deres store rigdom betød, at slægten havde stor indflydelse og dens medlemmer levede godt på dens magt. Grundet de enorme medgifter slægten var i stand til, at sende med deres unge nygifte, blev det hurtigt populært at gifte sig med en Sølverstierne.
De gode tider er dog forlængst forbi. Slægtens medlemmer blev mere og mere skødesløse med deres medfødte rigdom, samtidig med at sølvminerne tømtes og da situationens alvor ramte, var det allerede for sent. Slægten stod nu i gæld og den har de kæmpet hårdt for at få betalt tilbage lige siden.
Slægten har igennem generationer ofte været bebyrdet med tvillingearvinger og dette ledte til mange kampe om magten, for hvem havde arveretten? Så slægten indgik det kompromis, at to tvillinger i fællesskab kunne lede slægten.
Efter krigen har slægten mistet meget. Både i form af slægtens hovedsæde og alt for mange familiemedlemmer. Slægtsoverhovederne er døde og ud af asken er nu trådt to nye ledere frem. Deres mål er at etablere sig i Venderland og opretholde familiens gode navn, uden at tabe ansigt, ved at få afbetalt de penge og tjenester, til de andre slægter, som de efterhånden skylder godt ud af.
Slægtsoverhovedet er tvillingeparret Elin og Eyvind Sølverstierne, der nu står alene tilbage med en fætter, og en håndfuld tjenere. 

 

Hvitre

Kontaktperson: Jonathan Josva Schou

Heraldik: Rød blomst med guldkant på grøn baggrund

Stormandsslægten Hvitre har i mange år eksisteret som en stolt familie i Dalen side om side med de andre slægter. Deres landområder var frodige, hvilket gjorde dem til populære handelspartnere for de andre stormandsslægter og Slægten Hvitre havde derfor aldrig haft et behov for at opretholde en hær af en særlig størrelse. Da kongens hær angreb Slægten havde ordren lydt på at fange hele Hvitre-slægten i live men lejesoldaterne fra Kejserriget lod sig rive med og hele familien blev myrdet. Med undtagelse af én. Slægtens yngste datter Lyria havde på dette tidspunkt været på besøg hos en anden stormandsslægt og undgik derved massakren. Efter krigens udfald flygtede hun sammen med de andre Slægter til Venderland.

Tidligt i invasionen af Venderland besluttede hun sig for, at hun ikke ville gentage sin families fejltagelser. Hun ville gennem styrke sikre sig, at hendes navn og slægt kunne leve videre. Hun ville ikke lade sin familie gå til grunde på basis af svaghed, men hun manglede midlerne til at nå sit mål. Løsningen til Lyrias problemer viste sig for hende, da hun blev tilnærmet af den unge vender, Ravne af Stormblod. Han var den ældste søn af en ætlingefamilien Stormblod, og han bragte hende et tilbud. Gennem ægteskab kunne de hjælpe hinanden. Hans familie besad en relevant styrke af våbenføre vendere, der før havde ledt togter mod Dalen, som kunne hjælpe hende med at sikre sin families relevans. Til gengæld ville han kunne tage navnet Hvitre. Ravne afsatte sin far som overhoved af familien og indgik ægteskabet. Han blev kristet, hvorefter Lyria og Ravne deltog i invasionen af Venderland og besættelsen af Arkona. Derved har familien kæmpet en blodig kamp, vender mod vender, og betragtes som forrædere blandt mange af deres tidligere frænder. Venderdelen af familien har kæmpet en del med at tilpasse sig til stormændenes traditioner, især fordi de ikke rigtig har forsøgt, og prøver ikke rigtig at holde sig til de civiliserede standarder. I dag består Stormandsslægten Hvitre af den unge Lyria og hendes mand Ravne, samt hans lillebror Ask.

 

Stridsland.

Kontaktperson: Mai Isager Nielsen

Heraldik: En løve på blåt og gult.

De gamle traditionerne har altid stået stærkt i familien Stridsland, ikke mindst den omdiskuterede traditionen om kun en mandlig arving kan overtage familien, som Hr. Stridsland ikke ville høre tale om at ændre, selvom han kun fik en datter. En stor fejl mente mange i det skjulte. Men uden en søn til at overtage familien så Hr. Stridsland sig nødsaget til at lede blandt de andre stormændsslægter efter en husbond til sin eneste og meget unge datter, en husbond som han kunne kalde ‘søn’ og overgive familien til. Valget faldt på en Krondahl. En søn er kommet ud af dette ægteskab til stor begejstring hos Stridsland, familien var reddet!

Stridsland brød uventet med kongen og sluttede sig til de andre oprørende stormandsslægter. Stridsland har ellers altid været så stolt af deres lange tid som allierede med kongen. Mon rygterne om, at den gamle Hr. Stridsland er ved helt at miste sin fornuft er sande?
Den indgifte Krondahl blev dog henrettet under oprøret, og datteren stod som enke med sin søn.
Heldigvis som de gamle konservative krigere og dybt kristne de er, var de en glimrende allieret i kampen mod vendere. Tropperne led tab som alle andre, men den hårde kerne består.
Efter slaget står 3 generationer af Stridsland tilbage. Den gamle hr. Stridsland og hans datter samt sønnesøn Stridsland-Krondahl på bare 17 somre , der dog ikke virker ikke helt som en mand skal. Er tabet af kongens gunst gået ud over alle Stridslændernes sind og fornuft?

 

Ulfvar

Kontaktperson: Marc Krogh Henriksen

Heraldik: Sort ulv på blå baggrund.

Huset Ulfvar er en familie af hesteopdrættere ledet af overhovedet Janus Mathæus Ulfvar. Familien var før krigen, et hus der kunne spore sit stamtræ tilbage til de første riddere af tronen. Slægtens ridderlige æreskodeks er velkendt og en Ulfvars ord er en krigshests vægt værd i guld.

Familien havde tilbage i Dalen, hverken meget land eller en stor hird, til gengæld gjorde familien stor ære i at træne hirden, som landets mest berygtede kavalerister. I kombination med dette og deres stærke krigsheste, gjorde dette Ulfvarhirden ekstrem effektiv og frygtindgydende, både i krigs- og fredstid.
Under krigen blev huset splittet i 2, da arvingen til huset, Jon og hans søster Ava, gik mod deres faders ordre om at støtte op om kongen. De to søskende nægtede at opgive deres ret til Ulfvars jord og dets godtfolk, og mente faderen havde forrådt sit ord og æreskodex mod familiens traditioner. I stedet sluttede de sig til oprørerne, hvor Jon og Ava viste sig som vigtige brikker. Jon med sin skarpe sans for strategi, sad sammen med andre oprørske ledere og lavede de afgørende krigsmanøvrer, mens Ava viste mod og vilje til at lede hirdsmændene i felten til klar sejr mod fjenden. Begge troede de fast på sejren, indtil de kejserlige soldater kom den unge konge til undsætning. Da øksen skulle svinges over landsforræderne, lå Jons hoved klar på blokken, og det var kun imod at hans unge søn og arving blev i Dalen som Janus’ arving at han i stedet blev sendt i eksil i Venderland.

Med resterne af deres ridderlige kodeks i behold, drog Jon og Ava med resterne af deres familie og hird på det blodige korstog mod hedningerne, for i det nye land ønsker Jon og hans smukke kone Rebekka, at sikre sig kronen for at skabe fred og forme det nye land i ærens og Guds navn.

 

Rosenvinge

Kontaktperson: Joachim Olesen

Heraldik: Rød/blå med Hvid due, samt 3 roser.

Rosenvinge familien har gennem flere generationer, været en stolt slægt der altid har sat stor ære, troskab, og ikke mindst Gud og kristendommen i første række og viet livet til, at gøre det bedste for folket og holdt alle nær.

I generationer har Rosenvinge været dygtige bådebygger og kendt for at være dem der kunne fremstille de mest bæredygtige og flotte både og skibe. Samt var de en handelsfamilie, der primært gjorde handel i klæder, tekstil og stof.

Tragisk for familie navnet, omkom næsten hele slægten under oprøret i Dalen.

Den ældst levende arving, Marcus Rosenvinge, har altid set sig selv, som værende meget from og en ven af folket. Marcus har levet det meste af sit liv under Krondahl, efter hand faders død, og moder efterfølgende blev gift med Krondahls daværende stormand, Victor. Marcus har i sin tid ved Krondahl været med til at skabe politiske tiltag og aftaler.

Efter korstoget, løsriver han sig fra Krondahl, for at genetablere den stolte slægt Rosenvinge. Da han ikke ser sin stedbror, William, værdi til at bære titlen, som stormand.

Med ham vælger, Sara hans kusine, at følge Marcus i navn, blod og tro, selvom hun er født og opvokset under Krondahl.
Sara er selv en ugift ungmø, og altid at finde i kirken søndag morgen, men når Marcus kigger væk, lister hun tit afsted på kroen, med sin kusine Astrid Krondahl og sender mændene blikke og lokker dem til sig.

Hirdmester Matthæus, kendt for sin ubarmhjertighed på slagmarken, og sin hengivenhed til kirken og Gud. Matthæus har i tiden før, han kom i Krondahls hyre, svoret en ed, for at beskytte Marcus og navnet Rosenvinge, og vælger i ære og tro, at følge Marcus. Matthæus, er blevet ældre og har ingen viv eller børn, men har taget Sara til sig, og ser hende, som en datter.

Nu for at genetablere navnet Rosenvinge, starter de ud fra bunden – med jagt.

Arenfeldt

Kontaktperson: Kathrine Refsgaard Nielsen

Heraldik: Hvid grif på grøn og rød baggrund

Slægten Arendfeldt har i mange generationer prist sig selv på deres smede evner og gode håndværk. Med rådighed over jorde i Dalen fyldt med den fineste malm har de blomstret gennem tider og oplært mange gode smede. Familien har altid hersket med en lidt hård, men altid godt og retfærdig, og en chance er altid blevet givet til dem der har søgt at tjene Arenfeldt.

Arendfeldt overhoved Sigrid Arenfeldt havde ikke troet hun skulle se sig selv som familiens overhoved, med to ældre brødre før hende, men krig kan ændre meget og med en bror der faldt ved sin fars side og en for Vendernes våben kom hendes tid til rollen som overhovedet for en halv familie i et fremmed land.

Sammen med hende står hendes bror Elof, ung og uprøvet, men ivrig efter at bevise sit værd i de politiske kredse. Lidt bag dem står deres halvbror Jens, kun lige blevet gjort til fuldgyldig medlem af familien af Sigrid, står han som leder af familiens hird. Deres Onkel de knap nok kender, som nu er kommet for at råde og vejlede dem igennem en umulig opgave og Sigrids mest betroede tjener Johannes hvormed hun betror næsten alt.

Sammen med dem er deres to bedste hirdsmænd Idun, der lever med skylden over at Sigrid, Elof og Jens storebror døde til et Venderspyd, og Jens halvbror fra ringere kår der kæmper bravt for at vise jens at han også er værdig til at være hans familie. Og to unge tjenere der stadig er plaget af krig, flugt og kampe, der har fyldt alt for meget i deres korte liv.

Sammen søger de nu et fælles mål, at få jorde fyldt med god kvalitets malm eller jern så de kan genoptage deres stolte håndværk.