Kamp

Der er regelmæssigt to typer af kamp: Slagsmål og Væbnet Kamp.

  • Bruges der sværd, økser og lignende er det væbnet kamp.
  • Bruges der kun bare nævner, knive og små køller er det slagsmål.

Dette er selvfølgeligt ikke specielt realistisk, men vi har gode erfaringer fra tidligere scenarier med at lade folk bruge knive og køller i forbindelse med slagsmål og overfald.

Slagsmål kan opdeles i 3 typer efter hvor mange deltagere der er:

  • Bemærk at reglerne er lavet for at det skal være let at bedømme hvem der vinder en slåskamp.
  • Bemærk også at det mere er guidelines for folk, der ikke kan finde ud af hvem der skal vinde og hvem der taber.
  • Hvis begge parter synes at det er sjovt at den lille person tæsker den store modstander, så gør det endelig.

En imod En:
Den største person vinder og taberen får nogle tæv.
Men det er ikke værre end at rollen er klar igen efter en halv times tid, sørg dog for at spille på at du har fået nogen på hovedet.

Flere mod En:
Overtallet vinder og taberen får nogle tæv.

Masseslagsmål:
Hvis der er flere folk på begge sider så kommer alle lidt til skade og der er ingen klar vinder.
Dette er igen ikke noget som giver værre skader end at man er klar efter en halv time.

Væbnet kamp:
Bruges der sværd, økser og andre ”rigtige” våben, så er det væbnet kamp, hvilket selvfølgelig er en alvorlig sag.

Alle spillere har 2 HP, der står for Helbreds Points, og som symboliserer hvor meget gejst du har i dig, før din krop giver op.

Hvis du bliver ramt af et våben på underarme eller ben mister du 1 HP. Bliver du ramt i kroppen eller på overarmene (dine overarme slutter lige før albuen og din torso slutter ved dine hofter) mister du 3 HP.

Alle våben giver samme skade.

Det er forbudt at slå efter skridt, hænder og hoved, og slag der rammer disse steder tæller ikke.

Hvis du ender på 0 HP falder du om og er hårdt såret.

Så længe du er såret kan du ikke lave fysisk aktivitet, men kan kun til nøds sidde stille på en stol eller halte rundt og snakke med folk. Du skal som min. have en god nats søvn før du er klar igen.

Man skal med andre ord overveje det seriøst, før man kaster sig ud i en kamp på reelle våben og ender man i kamp, så er det en rigtigt god ide at overgive sig eller stikke af før man ender på 0 HP.