Mulige styreformer

Scenariets primære overordnede konflikt er som tidligere nævnt at finde en ny styreform til byen, før at de bretonianske riddere indfører deres egen hånd og halsret styre.

Derfor er der selvfølgelig en masse personer og grupperinger, der mener at de ville være perfekt egnede til at lede Khypris, under den styreform, som de er vant til hjemmefra.

Herunder er der beskrevet en række styreforme, som vi ser som mulige løsninger til scenariet.

De er designet, så de giver en masse muligheder for konflikter. Mindre ændringer er selvfølgeligt i orden, men undlad at finde på løsninger, hvor alle bare kan være gode venner.

F.eks. At De Tileanske Don’er bliver enige om at de godt kan være 4 i et “Triumvirat” vil jo være ganske kedeligt…

Hvis du spiller en gruppe, der gerne vil bestemme over byen, så gør nogle tanker om hjemmefra, hvordan I rent praktisk vil organisere byen, medmindre I selvfølgelig bare er populistister, der gerne vil bestemme for at bestemme uden at have en reel plan for det.

Det er selvfølgelig også en god ide at finde ud af hvordan de bretonnianske riddere passer ind i den nye samfundsorden…

Anarki: (Alle kulturer).

Byen Khypris er i den unikke position at den er helt og aldeles anarkistisk. Byen har ingen alment anerkendt lov og juridisk beskyttelse, den har ingen ordensmagt, der bliver ikke betalt skatter og enhver mand må sørge for sig selv.

Hvis brønden bliver fyldt med lort er det ingens ansvar at få det ordnet. Går der ild i halvdelen af byen er der ingen koordineret håndtering af dette.
På den anden side er der reelt ingen, der kan hundse rundt med andre og ingen kræver en del af ens indtjening.

Reelt kan man gøre lige hvad man vil, så længe man har styrken til at slippe godt fra det.
Dette er der en del af byen, der ser som en absolut fordel at det bliver ved med at være således og ethvert forsøg på at ændre på de anarkistiske tilstande er et direkte angreb på dem selv.

I en verden der er hård og brutal, og hvor folk gennem slægtskaber og rank har undertrykt personerne under dem i generationer, er det fristende for de dygtige og ressourcefulde personer, at skabe sig et nyt liv i et ”hund æder hund” samfund.

Dette samfund skal ikke forveksles med et rart og demokratisk samfund, men et sted der er nådesløst og kun belønner de stærke, snedige og karismatiske folk.

Kritikken mod anarkisterne er dog at det ikke er en løsning, bretonianerne vil acceptere, og i så fald må man få dem fjernet fra byen.

Selvom et koordineret angreb fra en meget (meeeeget) stor flok kunne have held til at overvinde riddernes uovertrufne militære egenskaber, er det de færreste der ville ofre deres liv for det, da eventuelle tab ville blive helt horrible høje.

Ligeledes udfylder ridderne den vitale funktion at holde området rundt om byen ryddet for alskens utøj og uden dem, skulle byen selv varetage det. Næppe noget som anarkistiske tilstande ville tilføje.

Feudalt styre: Hånd og Halsret: (Bretonnia)

Siden bretonianerne proklamerede at de snart ville se en løsning på en evt. styreform i byen, har de truet med at styre byen på deres måde i så fald at ingen kunne frembringe et overbevisende forslag.

Alle ved udmærket godt hvordan et bretoniansk feudal styre er. I dette system er alle underordnet ridderne, som deres ejendom og der betales 9/10 dele i skat af alt hvad man ejer.

Man har ingen retssikkerhed, da en ridder kan gøre hvad han vil overfor en, så længe man ikke er en anden ridders ejendom (i så fald kan HAN gøre hvad han vil med en).

Dette er et samfund, som ingen kan acceptere medmindre man er født ind i det, som de stakkels sølle bretonianske bønder.

Eneste fordel er at man altid har en ridder til at beskytte en (også selvom man ikke har brug for det).
De eneste, der reelt agiterer for sådanne tilstand er bretonnianere selv, specielt bønderne, der typisk ser de andre kulturer, som dovne, dekadente og fortabte…

Triumviratet (Tilea)

Jævnfør Tiliansk tradition styres mange af de forskellige bystater af et Triumvirat, da de færreste tilianere har tiltro til at en udvalgt leder kan undgå at være korrupt. Tre ledere kan dog holder hinanden i skak, så at korruptionen og nepotismen kan holdes på acceptabelt niveau, i hvert fald ud fra et tiliansk perspektiv.

Triumviratet udpeger i fællesskab en evt. administration til at hjælpe med at styre byen.

Hvilke poster der udpeges og hvordan Triumviratets position er overfor et evt. handelslaug, varierer meget fra by til by.

Enhver anerkendt Don eller Donna har til enhver tid ret til at udfordre et siddende triumvirat medlem om dennes plads.

Der er ikke mange faste regler for en udfordring andet end at den skal sanktioneres af byens Ranald og Verena præst, primært for at folk uden passende opbakning ikke render og udfordrer til højre og venstre.

Jo mere offentlig og storskrydende udfordringen, jo større chance for accept.
Magtovertagelsen kan tage mange former, fra tvekamp (både med eller uden forkæmpere), til åben vold i gaderne og mange mere fantasifuld overtagelsesformer.

Fælles er dog at jo mere offentligt udfordringen bliver gennemført, jo bedre chance har man. Snigmord og andre metoder gennemført i det skjulte vækker oftest tilianernes vrede og har det med at ryge tilbage i hovedet på udøveren.

Triumvirat modellen har rigtig mange tilhængere blandt den tilianske befolkning i byen, da den i høj grad er en universel styreform i Tilia, på nær de byer, der bliver styret diktatorisk af en benhård leder.

Uenighederne kommer på banen når snakken går på, hvem der skulle sidde i et evt. Triumvirat. Skal det udelukkende være Tilianere eller kan man medtage folk fra andre kulturer, der har samme magtfaktor bag sig som en Don eller Donna ville have haft.

En ting er sikkert, i tilfælde af et Triumvirat skal alle folde alt den magt og status ud, som de kunne tænkes at besidde…

Burgomeister og handelslaug: (De Tretten Stater)

Denne fraktion, der primært består af handelsfolk, har til mål, at omdanne Khypris styreform efter en handelslaugs model med tilhørende borgmester.

Borgmesteren er den, der aflønner og danne administrative poster i byen. Borgmesteren selv og officielle poster såsom sherif, skatmester osv, vælges dog af byens borgere i hemmelige afstemninger.

Hvem der er borgere, vælges med simpelt flertal i det nedsatte handelslaug, hvor alle anerkendte handlende har adgang til en repræsentant.

Laugslederen har dog til enhver tid ret til at nedlægge veto mod ethvert forslag.

Kritikken blandt modstandere for denne styreform er at det er en bureaukratisk tung kolos med store muligheder for korruption.
Tilhængere fejer dog kritikken af bordet med at evt. korruption vil blive opvejet af ærlige medlemmer i en så stor organisation.

Det er også værd at bemærke at folk, der ikke er klassificeret som borgere, har meget lille indflydelse i byen…

Diktator: (Tilia)

Blandt de voldsomme konflikter i tilianske bystater, med deres høje korruption og nepotisme, har stærke ledere nogle gange rejst sig og fejet alt modstand til side.
Sådanne udråber sig selv som diktatorer, og styrer deres by med en jernhånd, under de regler og love de finder passende.

På trods af navnets negative ordlyd, har der dog også været masser af ”gode” diktatorer i historien, der har fjernet rædselsregimer, og bragt orden og velstand til deres by.

Lovgivning er lagt efter den præcise ordlyd, som diktatoren udråber og denne kan udnævne en evt. administration præcis som det passer diktatoren.

Problemet ved en diktator styreform, er at det typisk kommer i kølvandet på en voldsom magtkamp, og at mange må bøde med livet eller i det mindste være anset som fjender af de nye styre.

Fordelen er at det ikke er en styreform druknet i bureaukrati, som mange af de andre…

Fyrstedømme: (De Tretten Stater)

Tilhængere af denne loge, ser kejserlige adelige som byens sande beskyttere og helt naturlige ledere.
I modsætning til undertrykkende bretonianere og korrupte tilianere, er adelsfolk fra Kejserriget modige uden at være dumdristige, samt dygtige uden at søge egen personlig vinding.

En adelig Fyrste vil have total kontrol over Khypris, men være underlagt den Kejserlige Lov.
Samtidig vil Fyrsten udpege en administration, der skal varetage byens sikkerhedsmæssige og økonomiske interesser i byen.

Alle handlende betaler en passende skat til administrationen og er underlagt Fyrstens handelsmester.
Skatmesteren varetager byens kapital og krigsmesteren står for byens sikkerhed samt lov og orden.

Flere folk møder dog en sådan model med kritik, da en adelig overherre hurtigt kan påråbe sig selv ekstra magtbeføjelser og være nepotistisk i sit valg af administration i stedet for at tage de folk, der egner sig bedst til opgaven.

De adelige beroliger dog folk med at en sand Fyrste altid sætter sin by før sig selv, og at en Fyrstes omgangskreds må være blandt de bedste og mest duelige folk i Khypris.

Det mange af de adelige glemmer er bare at enhver i Khypris, der har magten bag sig kan potentielt set udnævne sig selv til fyrste. Hvordan vil den fattige adelig have det med at den enormt indflydelsesrige kromutter udnævner sig selv til fyrstinde, og bestemmer over den før så magtfulde adelsstand…