De Tretten Stater

I over 600 år har der været borgerkrig i nationen, der engang kaldte sig Kejserriget og det rige som menneskeguden, Sigmar, samlede er spredt for alle vinde.

På nuværende tidspunkt er De Tretten Stater, som navnet antyder inddelt i tretten provinser, alle under ledelse af en Valg Greve, selvom tre postulater har erklæret sig selv Kejsere og dermed indhyllet landet i en lang og blodig borgerkrig.

Freden er yderligere truet af de massive angreb, der har ramt de østlige provinser over de seneste par år. Store hære fra staten Sylvanien, akkompagneret af udøde og under ledelse af vampyr greven, Vlad von Carstein, har nedkæmpet hære og nedbrændt byer. Tusinder af borgere har måtte flygte enten sydpå eller længere ind i De Tretten Stater for at undslippe plagen fra øst.

Ikke siden den sorte pest har De Tretten Stater været lagt i sådan en ruin og selv et hul i jorden, som Khypris, er at fortrække frem for at blive spist af udøde eller dræbt i en hæslig borgerkrig.

Staterne har en relativt stærk borgerklasse bestående af håndværkere og købmænd. Dette gør at adelen ikke har samme magt, som den har i Bretonnia og som borger har man i lovgivningen og retssystemet en vis beskyttelse imod overgreb på ens ejendom og person.

Borgere fra De Tretten Stater, har i modsætning til nogle af de andre kulture i Khypris, indordnet sig mere i organisationer og firmaer end i familier og slægter. Det er selvfølgelig ikke unormalt at man kan have familiemæssige relationer til andre i sin organisation, men borgere fra De Tretten Stater plejer at prise sig som værende effektive og professionelle, og dermed ikke indskrænket til primært at indgå i familieforhold.

Ligeledes er lederne af sådanne organisationer valgt ud fra evner, snilde eller skånselsløshed mere end ud fra en specifik slægtsplacering.

Historisk parallel: Det Tysk Romerske Kejserrige tidlig 1500 tal.

Møntfod: Kobber Phenning, Sølv Skilling (5 Phenning værd) og Guld Kroner (10 Phenning værd).

Navne: Tysk klingende navne.

Khypris som tilflytter fra De Tretten Stater:

Livet i Khypris er på mange punkter meget anderledes end det man kender fra De Tretten Stater.
For det første er der ingen central statsmagt. Dvs. ingen statsstøtte domstol at gå til ved uoverensstemmelser, intet vægterkorps som holder ro og orden.

En af de positive ting, er at risikoen for at blive angrebet af røvere eller mutanter er ret begrænset da Bretonerne effektivt beskytter byen.

Religion:

Som alle andre fantasy verdener er Warhammer settingen fyldt med guddomme for både det ene og det andet. Vi har med vilje valgt at skære ind til benet og blot beskrive de få guder, vi synes er relevante for scenariet og som bidrager med noget konstruktivt

Vi ved godt at vores tolkning er lidt anderledes end man måske ellers kan være vant til, men det er ikke gjort ud af uvidenhed, men ud fra en betragtning at det skal passe ind i settingen.

Sigmar:

Heldenhammer, orkbetvingeren, den første Kejser af de Tretten Stammer, nu ophøjet til Guddom og beskytter af Staterne.
Før i tiden agerede Sigmar statsreligion for De Tretten Stater, men nu efter 600 års borgerkrig, har guddommen for et forenet Kejserrige få tilhængere og bruges ofte i propaganda mæssige sammenhænge af folk, der agitere for egen vinding.

Det siger sig selv at borgerne i Khypris, der i mange tilfælde er flygtninge fra borgerkrig, hungersnød og folkedrab, kun har bitre minde tilovers for den guddom, der i 600 år har vendt dem ryggen.

Sigmar som dyrket religion er derfor ikke særlig vigtig til Khypris – År 1, men er nævnt her, da alle nok kan nikke genkendende til navnet og måske en endda spytte på jorden ved tanken.

Verena:

Den blinde retfærdighed, folkets beskytter fra lovløshed og ran. I en by præget af en tilpas stor dosis anarki og junglelov er det ikke et under at Verena blandt mange er en populær guddom, der dog ofte er på overarbejde. Særlig blandt netop borgere fra de Tretten Stater, der stadig klynger sig til en forsimplet og improviseret jura, er gudinden for retfærdighed en man altid husker at bede en bøn til.

Morr:

De dødes hyrde, gravsteders vogter og drømmenes sender. Præster for guddommen Morr er samfundets bedemænd, der forestår begravelse og at sende de døde korrekt videre i efterlivet.

Morr er vigtig at holde sig populær med, da det er ham der sørger for at man ikke har onde drømme eller genopstår som udød når ens sidste time oprinder, hvilket den hurtigt kan gøre i Khypris…

Ranald:

Lykkebringeren, vogteren af den hellige hjem og den store svindler. Ranald er guddommen man beder til om to 6’ere i terningspil, ham der velsigner salget af den halte, blinde vagthund uden tænder og den der holder ens hjem sikkert for tyveknægte og indbrudstyve.

Han er en populær guddom blandt især samfundets bund, der må forholde sig til at uretfærdigt liv på kanten, men selv blandt byens top er Ranald en vigtig gud, der kan velsigne forretningsaftaler, hasard og den kostbare last.

Fruen i Søen:

De Bretonske riddere har kun en guddom, Fruen i Søen.
At man kan tilbede en kvinde der bor i en sø giver ikke meget mening, men forståeligt eller ej, så sørg for alt i verden for du ikke fornærmer hende. Ridderne har det med at reagere direkte voldelig hvis man gør det.

Syn på andre:

Bretonnianerne:

For en person, der er vant til at en rig borger, kan have ligeså meget magt som en adelig (der måske endda har købt titlen) og som har haft et minimum af retssikkerhed i form af en skreven lov, kan den bretonianske hånd og hals ret virke som en helt anden verden.

En ting de fleste dog har lært er at så længe man viser respekt overfor de adelige, så kan man ikke komme helt galt afsted.

De fleste må også ligegyldigt hvem de er, anerkende at de tapre riddere fra Bretonnia i et forsvar af byen er utrolig uselviske.

Men i alle gudernes navn, gør ikke grin med deres guddom, der lever i en sø…

Tileanerne:

Tileanere har måske ry for at være luskede og dovne, kontra en god borger fra De Tretten Stater, men har de først givet deres ord, kan man for det meste stole på det. Problemet er bare at man skal huske at gennemtænke alle leder og kanter af pågældende aftale for ikke at blive taget ved næsen.

Opførelse:

Her er et par eksempler på hvordan man bør opføre sig:

Når man skal hilse på folk så giver man hånd, selv til gode venner og familie.
Aftaler indgår man skriftligt med underskrift og evt. medvirker en Verenapræst.

Madvaner:

Madvanerne i De Tretten Stater varierer meget. Men et fælles træk er at de bygger på et solid bundt af kål eller kartofler.

Konfliktløsning hos folk fra De Tretten Stater:

Hvis man ikke kan løse konflikter ved forhandlinger, så gøres det typisk ved en domstol.

I Khypris er man så heldig at man har en lokal Verenapræst, der agerer dommer, og selvom det er et sølle forsøg på at efterligne de store og komplicerede retslige instanser for De Tretten Stater, så giver det stadig borgerne en hvis form for sikkerhed, hvor gennemsigtig den end er.

I en evt. retssag fremfører først anklageren sagen kort, hvorefter forsvareren giver sine modargumenter. Dernæst føres vidner frem og til sidst får de to parter lov at opsummere. Til sidst tænker dommer over sagen og afsiger derefter sin dom.

For at sikre god underholdning for så mange spillere som muligt, så ligger vi op til ”rets-teater” hvor den “advokat” der kan fortælle den bedste historie om sagen står godt og hvor stemningen blandt tilskuerene, har en klar indflydelse på domsafsigelsen. (den sidste dommer der afsagde en upopulær kendelse, blev han tævet ihjel af nogle “bøller” samme aften)

At man generelt efterstræber at simulere lovene fra ens egen nation overfor andre borgere fra De Tretten Stater, forhindrer selvfølgeligt ikke at en diskussion på kroen om aftenen kan udvikle sig til et godt slagsmål.

Mode:

Der vil på et senere tidspunkt komme en mere gennemført kostumeguide med mønstre på især hovedbeklædning.

Kvinderolle kan selv vælge hvorvidt de vil gå i kjole og andet tøj man klassisk forbinder med kvinder, “mandetøj” som bukser og jakke, eller en blanding (f.eks. bukser til arbejdsbrug og kjole til afslapning).

Der hersker en nybygger kultur, hvor alle må tage fat, derfor er det altså normalt at se en kvinde i bukser, når man befinder sig i Khypris.

Vi prøver at gøre kulturerne visuelt forskellige, uden at det skal blive for besværligt for folk, men dette vil vi komme ind på senere, når kostume guiden kommer op.

Generelt vil vi forsøge at anvise forskel på påklædning ved hatte og accessoires, så at man kan bruge ens ”grundudstyr” uden at skul le lave for meget om.