Vender

Venderne er de lokale folk i Arkona. Hvis man ønsker at spille almindelige folk til scenariet, skal man derfor spille Vender. Disse kan både inkludere kroer, badehuse, madboder, håndværkere, brændehuggere, bordeller og andre funktioner i byen.

Alle vendere er en del af en æt, hvor alle på den ene eller den anden måde er i familie. Alle ætter har en familie af ætlinge, der er den ledende familie i ætten, altså stamtræets stamme. Overhovedet af Ætlingefamilien kaldes også den ældste, og indtil for nylig var det et råd af Ældste, der styrede Arkona. Ætten og ætlingefamilien er afhængige af hinanden, og har et ansvar overfor hinanden både socialt og økonomisk. Ætten beskytter altså hinanden overfor udefrakommende og hjælper hinanden i hårde tider. Alle Vendergrupper vil inden scenariet blive tildelt en æt.

Til scenariet vil det også være muligt at spille ætlingefamilie, der efter stormændenes ankomst har mistet den magt, de havde engang. Dette betyder dog ikke, at man er stoppet med at mødes i ældsterådet for at diskutere, hvordan man skal håndtere situationen. Nogle ætter er blevet helt udryddet, mens andre er begyndt at blive inspireret af stormandsslægterne. Det har skabt en ubalance i Ældsterådet, hvor nogen af de mest toneangivende ætter er blevet fjernet, oveni at man ikke helt ved, hvem man kan stole på længere.

Vendergrupper:

En vendergruppe kan fx. være en ølstue. Ølstuen har alle dage været samlingpunkt for Karlfagerætten og deres gæster. Ølstuen er højt respekterede medlemmer af ætten og stiller ofte krav til deres ætlingefamilie. Til gengæld nyder ætlingene af Karlfager godt af at have byens bedste ølstue, der i flere generationer har været omdrejningspunkt for vigtige traditioner og forhandlinger. Ølstuen bliver drevet af Sigrid af Karlfager, der har arvet ølstuen efter sin mor. Hendes fætter Håkon plejede at være huskarl for ætlingefamilien, og for at holde ham fra flasken har hun givet ham arbejde som udsmider. Sigrids datter Birka hjælper i kroen, mens sønnen Sven fortæller slægtens historier, han har lært af sin afdøde far. Gyrit er Sigrids svigerinde. Hendes mand døde for få år siden, så Gyrit hjælper nu med de daglige indkøb og økonomien, samt bag baren, når det går rask til.

Ætlingefamilier:

Ætlingefamilierne var områdets rigeste og mest betydningsfulde jordejere. I kraft af deres store velstand har de i områderne omkring Arkona bygget store slægtsgårde, der ved højtider kan huse hele ætten, og adskillige gæster. Jorden dyrkes til dagligt af en flok trælle, der er plyndret på sommerens togter.

Familiens Ældste er den unge Harald af Stygbjørn. Han har netop overtaget posten efter sin mor Gunbrit, der kæmpede bravt og faldt mod stormændene. Han er rådgivet af Gunbrits lillebror, Surt “Enøje” af Stygbjørn. Surt ønsker blot at beholde familiens jord, også selvom det betyder at give afkald på ættens traditioner. Bag Haralds ryg er han i gang med at arrangere et ægteskab mellem Harald og en ung stormandsdatter. Harald vil dog ikke lytte på sin onkel. I stedet låner han sit øre til den urtekloge kone Oda, der altid har boet ved familien. Hun fortæller ham, at selvom han har modtaget dåbens vand, kan han stadig forenes med hans slægt i de Evige skove, hvis han lytter til skovens ord. Derudover består familien af hustrællen Tjalfe, der er tredjegenerations træl og sørger for, at ætlingefamiliens dagligdag løber rundt. I disse mørke tider sørger han også for, at hele ætten bliver budt ind til fælles taffel, hvor de i fællesskab kan vende situationen. Tjalfe er ikke slægtens eneste træl, Nikolaus er slægtens nyerhvervelse. Han forstår sig på tal og lægeurter, og er efterhånden ved at acceptere sin nye tilværelse. Venderne behandler ham i grunden meget bedre end hans gamle læremester, og de værdsætter hans kundskaber. Før stormændene kom, havde Haralds mor indledt forhandlinger om at gifte Harald med Astrid af Yxenhvid. Der blev aldrig givet hånd på deres trolovelse, men nu, hvor hele Astrids æt er borte, har Harald taget hende ind i håb om at fuldføre trolovelsen. Slægtens sidste medlem er den hærdebrede huskarl Tyr. Kan kæmpede bravt ved Gunbrits side, men fik ikke lov til at slutte sig til hende i de Evige skove. I stedet er han nu krøblet, og forsøger at finde en ny mening i sit liv ved at gå til hånde, hvor han kan.

null