Stormandsfamilie

Det primære mål for stormandsslægterne til scenariet, bliver at deltage i det forhandlingsspil der kommer til at opstå når landet omkring Arkona skal fordeles. Ønsker jeres gruppe ikke at spille konflikt- eller forhandlingsspil, råder vi jer til i stedet at spille Vendere.

Overvej hvilke målsætninger jeres stormandsslægt gerne vil have. Det er ikke alle der kan blive konger, og måske kan det blive ligeså udfordrende og interessant at gå efter en af de tre embedsposter, eller bare at få et stykke land man kan kalde sit eget.

Vil man gerne gå efter kongeposten er der en række spilmekaniske krav man skal kunne opfylde, der sørger for at man ikke kan blive konge ved at være venner med alle. Listen kan efterspørges hos arrangørerne, og er til for at gøre det udfordrende at gå efter posten som konge. Ingen i den virkelige verden er nogensinde blevet konge ved at gøre alle glade, og man bliver nød til at knuse nogle æg for at lave omelet.

En Stormandsslægt består både af selve familien, samt andre vigtige funktioner så som deres hird, deres oppasser og deres trælle. Husk at rejsen til Arkona har været lang, og man har været igennem to blodige krige, så der er ingen stormandsslægter der stadig er intakte. I stedet kan det være spændende at udforske de dynamikker der opstår når de unge og uprøvede skal overtage lederskabet. De gamle og erfarne er i de fleste tilfælde døde og det er et tema vi meget gerne vil have integreret i jeres grupper.

En stormandsslægt til Korsfærd kunne eksempelvis bestå af: Det unge overhoved, Overhovedets yngre bror og giftemodne søster, deres gamle huslærer og to betroede hirdsmænd.

Andre funktioner kunne være: en træl, en amme, en kammerpige, en hustjener, en hirdsmester, eller en bastard.

Det er ikke muligt at spille en gruppe af almindelige folk fra Dalen uden en Stormand.

Husk: Grupper til Korsfærd må max. bestå af 10 personer. Det er dog ikke en opfordring til at fylde din gruppe til bristepunktet, men en begrænsning der er sat for at nogle grupper ikke laver deres eget scenarie i scenariet.

Den ideelle gruppe består af 7-8 personer.
Overvej om jeres gruppe behøver at være dækket ind på alle områder, eller om en nøgleperson så som oppasseren eller hirdsmanden er død undervejs, så det i stedet er en funktion i bliver nødt til at at opsøge i spillet.

 

null